Gå til hovedindhold

PRESSE

Al henvendelse fra presse foregår via pressemailen [email protected].

 

 27. marts 2023

De første fitnesscentre skifter nu navn til PureGym

De første fitnesscentre skifter nu navn til PureGym

Det annoncerede navneskifte fra Fitness World til PureGym begynder nu for alvor at se dagens lys i gadebilledet i hovedstadsområdet.

De første fitness-centre er nu blevet malet i PureGyms farver, og logoskiltene uden for centrene er skiftet. I løbet af et par måneder skifter Fitness World også den digitale profil til PureGyms farver og logo.
Adm. direktør Morten Bentzen fra Fitness World - og inden længe PureGym - fortæller, at centrene vil skifte udseende lidt efter lidt i løbet af 2023.


"Det er en kæmpe 'make over', vi er gået i gang med. Så det er ikke noget, man bare gør hen over natten. Men vi kan allerede nu glæde os over, at medlemmerne tager godt imod det nye logo, de nye farver og den lidt mere moderne tilgang vi får til det, at være Danmarks største og førende fitnesskæde," siger Morten Bentzen.

 

Danmarks største fitness-kæde

Med over 160 centre er PureGym Danmarks største fitnesskæde, som hver dag gør det nemt for alle andre at træne.

"Og det kommer vi ikke til at lave om på. Tværtimod er dette et skridt i en endnu bedre retning. Vi får ny hjemmeside, appen bliver opdateret, vores sider på de sociale medier vil skifte navn, og medlemmerne vil modtage mails fra PureGym i stedet for Fitness World. Men det vil være det samme personale og de samme trænere i vores centre - de vil blot have noget andet tøj på," siger Morten Bentzen.
Det fremtidige PureGym vil tilbyde mere end 400 hold dagligt, personlig træning og et medlemskab, der passer til lige netop til den enkelte.

"Vi vil stadig være fitness for alle, og vi vil fortsat inspirere til et sundere, stærkere og gladere liv og skabe sunde vaner. PureGym vil fortsat være - og har altid været - stedet, hvor medlemmerne kan føle sig velkomne uanset hvad - og det ændrer vi ikke på, når vi bliver til PureGym. Her vil der stadig være plads til alle, som har lyst til at gøre noget godt for sig selv," siger Morten Bentzen.
 

Følgende Fitness World-centre vil de kommende uger skifte navn til PureGym:
 

  • Fitness World Karlslunde
  • Fitness World Bibliotekvej
  • Fitness World Hundige - Waves
  • Fitness World Bryggen
  • Fitness World Ellebjergvej
  • Fitness World Hvidovre
  • Fitness World Køge
  • Fitness World Valby
  • Fitness World Rødovre
  • Fitness World Søborg
  • Fitness World Dalgas Avenue
  • Fitness World Ballerup
  • Fitness World Mariendalsvej
  • Fitness World Lergravsvej
  • Fitness World Rued Langgaards Vej
  • Fitness World Klokkestøbervej
  • Fitness World Papirfabrikken
  • Fitness World Scandinavian
  • Fitness World Lygten
  • Fitness World Kolding, Agtrupvej
  • Fitness World Tarupvej 

 

 

11. oktober 2022

Fitness World bliver til PureGym

Fitness World skifter navn til PureGym

Danske Fitness World skifter navn til PureGym. Samtidig investerer det britiske selskab bag den danske fitness-kæde et større tre-cifret millionbeløb de kommende tre år i at renovere Fitness Worlds centre. Det fortæller Fitness Worlds danske direktør Morten Bentzen.

”Til foråret vil vores hjemmeside, app og Fitness World-profiler på de sociale medier skifte til PureGym. Men inden da vil vi gøre os klar til navneskiftet ved at påbegynde maling og opdatering af centre, hvor det er nødvendigt, ligesom vi vil udskifte logoer og skilte. Vi vil nok ikke være 100 pct færdige med alle 169 centre til foråret, men vores ambition er høj. Samlet set skal denne opdatering af vores centre sikre den gode medlemsoplevelse frem til at vores renoveringsprogram er gennemført om ca. 3 år.” siger Morten Bentzen.

Han kalder det et af fitness-kædens største skridt, der nu bliver taget.
”Fitness World er med sine 169 centre Danmarks største fitnesskæde. Den position er vi stolte af, og den skal vi holde fast i. Men det kræver også, at vi tilbyder de bedste træningsfaciliteter, en super service og en atmosfære, der overrasker vores medlemmer positivt. Kort sagt skal vi blive ved med at forbedre vores produkt og være danskernes foretrukne fitnessvalg,” siger Morten Bentzen.

 

Solid økonomisk indsprøjtning
Han forklarer, at den solide økonomiske indsprøjtning skal være med til at styrke PureGyms rolle som markedsleder og understøtte ambitionen om at gå forrest for folkesundheden og danskernes motionsvaner. Det skal ske ved at tilbyde de bedste træningsmuligheder og inspirere til en aktiv livsstil. Samtidig ønsker fitnesskæden at vinde nogle af de medlemmer tilbage, som er mistet under coronakrisen – særligt medlemmer i +35-årsalderen. 

”Helt konkret vil vi bl.a. investere penge i renovering af vores centre, nye udstyrspakker, bedre digital medlemsoplevelse og et ledelsesmæssigt løft til centrene i form af gym-managers, som allerede er godt på plads. Vi har mange flotte centre og gode udstyrspakker, men det er ingen hemmelighed, at nogle centre ikke lever op til den kvalitet, som vi gerne vil tilbyde vores kunder. Det kan vi nu handle på og gøre bedre,” siger Morten Bentzen.

Han forklarer, at det ikke kun handler om medlemmerne. Det handler også om medarbejderne, som hver dag yder en stor indsats for netop at skabe de gode oplevelser for medlemmerne. 

”Det glæder os, at vi som en del af Europas 2. største fitnessoperatør, kan udveksle erfaringer og oplevelser med centre i mange lande. Det er afgjort med til at styrke vores medarbejderes faglighed, vores forretning og vil give en masse indsigter og læring fra vores internationale kollegaer. På den måde kan vi alle drage fordele af at blive en del af den store PureGym-familie.” siger Morten Bentzen.
 

 

 

PureGym logo
PureGym logo
Download her

 

 

OM PUREGYM

Fra Fitness World til PureGym

I 2005 åbnede det første Fitness World-center på Gasværksvej i København. Vi ønskede at udfordre det danske fitnessmarked på pris, kvalitet, udvalg og effektivitet. Det lykkedes!

I dag hedder vi PureGym, og vi er Danmarks største fitnessfællesskab med over 165 centre.

PureGym i Danmark er en del af Europas andenstørste fitnesskæde. Du kan læse mere om PureGym-kæden her

 

Fitness for alle

PureGym er fitness for alle og med over 165 centre fordelt i hele landet har det aldrig været nemmere at træne.

Vi har mere end 400 hold dagligt, over 300 personlige trænere og åbent fra 05 til 24. Det gør det muligt for dig at tilpasse din træning til lige netop dit behov. 

PureGym er det smarte valg til en god pris og dér, hvor du kan føle dig velkommen. Men vi er mere end bare et fitnesscenter.

Vi hjælper dig med at passe på din fysiske og mentale sundhed. Med veluddannede trænere og støttende personale, gør vi vores bedste for, at du når dine mål i et behageligt træningsmiljø.  

Hos PureGym er der plads til alle.  

 

Vores mission

Igennem 18 år har vi inspireret Danmark til et sundere liv. Den mission holder vi fast i.

Vi er danskernes foretrukne fitnesskæde, og ønsker at hjælpe flere mennesker, flere steder til et stærkere, sundere og gladere liv hver dag.  

PureGym er mere end et fitnesscenter.

Vi inspirerer alle til at passe på deres fysiske og mentale sundhed og stræber efter at tilbyde de bedste rammer for at komme i gang med træningen og vedligeholde den. 

Vi har gode fitnesscentre til stærke priser.

Vi tilbyder fleksible træningsmuligheder i mere end 165 centre og træningsvideoer via vores app, og ikke mindst yder vi professionel og passioneret support, der vil gøre en forskel for alle, der vægter sundhed højt. 

 

BLIV MEDLEM HER