Inspiration
Første gang i træningscentret
Her er alle de svar, du har brug for
Har du aldrig været i et træningscenter før? Så er vi klar til at besvare nogle af alle de små og store spørgsmål, du måske har.
Før du skal i træningscentret:
Hvad skal jeg spise, før jeg træner?
Sørg for at tanke din krop op, så du har energi nok til at træne. Lad være med at spise noget, der får dig til at føle dig tung og søvnig og sørg for at spise i god tid, så kroppen har tid til at fordøje det, inden du træner.
Snacks som bananer, æbler, frugtsmoothies eller en sandwich med højt proteinindhold. Fødevarer med højt indhold af kulhydrat vil kunne tilføje nem tilgængelig energi til din krop inden dit træningspas.
Hvad skal jeg tage med i træningscentret?
Det er en god idé at bruge en tjekliste til ting du skal have med i træningscentret, så du har alt hvad du skal bruge, når du kommer hen for at træne.
- Medlemskort: Du skal bruge dit medlemskort for at komme ind i centret. Har du ikke fået det i hånden endnu, kan du hente det i dit centers bemandingstider.
- Hængelås: Husk en hængelås, så du kan låse dine ting ind i et skab i omklædningsrummet.
- Træningstøj og indendørs sko: Udover dit træningstøj, skal du huske indendørs sko til at træne i.
- Mobil og hovedtelefoner: Tag din mobil og hovedtelefoner med, hvis du vil høre din egen musik, mens du træner. Du kan også finde træningsprogrammer i PureGym-appen.
- Vandflaske: Det er vigtigt at tænke på væskebalancen, når du træner, så tag en vandflaske med til pauserne.
- Håndklæde: Tag et håndklæde med, hvis du vil have et bad efter din træning – og medbring et ekstra, hvis du har brug for at tørre sved af panden, mens du træner.
Hvad skal jeg have på i træningscentret?
Tag komfortabelt og åndbart tøj på og rene indendørssko, der støtter din fod tilstrækkeligt. Vælg tøj lavet af bomuld, bambusfibre, poly-dri eller stof, der er designet til føre sved væk fra kroppen og holde dig kølig, imens du træner.
Hvordan kommer jeg af med min begynder-nervøsitet?
Bare tag det rolig. Det er meget almindeligt at være lidt nervøs første gang, du skal ned at træne. Men der er et par ting, du kan gøre for at tage toppen af nerverne:
- Træn når der ikke er travlt
- Book plads på et træningshold
- Træn med en ven
- Lav en musik-playliste til træningscentret
- Lav lidt research, før du tager afsted
- Tag det som en udfordring
Du kan også læse vores artikel om at komme af med træningsnerverne her
Hvad skal jeg gøre af mine ting, mens jeg træner?
Der er skabe, der kan låses i alle vores træningscentre, men du skal selv have en hængelås med. Vi har skabe i flere størrelser, du må dog ikke efterlade dine ting i dem natten over.
Hvis det kun drejer sig om nogle få ting f.eks. din telefon eller en vanddunk, kan du bare tage dem med dig rundt fra maskine til maskine. Sørg altid for at have styr på dine ting og sørg for, at der ikke er nogen, der kan snuble over dem, imens du træner.
Du kan købe hængelåse, håndklæder, vandflasker og proteinbarer i automaterne i træningscentret.
Når du træner:
Hvad er de vigtigste regler i træningscentret?
Husk at sætte udstyret på plads, når du har brugt det. Det gælder især håndvægtene. Og hvis der er mange i træningscentret, så lad være med at optage maskinerne længere end du har brug for dem.
Er der musik i træningscentret, eller kan jeg lytte til min egen musik?
Der er musik i træningscentret, men du er velkommen til at lytte til din egen musik på dine medbragte høretelefoner.
Hvordan skal jeg træne første gang?
Det kommer helt an på, hvad dine behov er, hvilke mål du har sat dig, og hvilken form du er i.
Du kan få en god start ved at melde dig til et af vores hold. Her er der en instruktør, der guider dig gennem træningspasset og et helt hold til at bakke dig op. Tilmeld dig og læs mere her
Efter træning:
Kan jeg få et brusebad?
Du kan bruge brusebadet i omklædningsrummet, men du skal have dit eget håndklæde og toiletartikler som shampoo og balsam med hjemmefra.
Der er også hårtørrere, spejle og stikkontakter i omklædningsrummet. Omklædningsrummene er lukket mellem midnat og 5 om morgenen. Du kan læse mere om vores omklædningsfaciliteter her.
Hvad bør jeg spise, efter jeg har trænet?
Som en hovedregel for de fleste skal et måltid efter træning indeholde en portion protein og en portion kulhydrater. Det kan f.eks. være: kylling og ris, en bønnestuvning, spaghetti bolognese eller en pastasalat med tun.
Hvor tit skal jeg træne?
Der findes ikke nogen faste regler for, hvor lang tid du skal bruge i træningscentret. Skab en rutine, der virker for dig, og som du kan holde fast ved.
Har du flere spørgsmål?
Så er vores personale ude i centrene altid klar til at hjælpe dig og besvare dine spørgsmål.