Inspiration
Opskrift på Power Bowl med kylling og peanuts
Vores power bowl med kylling og peanuts giver hele 51 gr. protein pr. bowl og er ideel for alle, der træner regelmæssigt eller forsøger at opbygge muskler.
Power bowls er helt enkle. Bland en kombination af dit yndlingsprotein, kulhydrater og grøntsager med krydderier og smagsgivere for at få et lækkert, sundt og proteinrigt greatest hits mix til dit spisebord.
I denne opskrift har vi kombineret fuldkornsris med cajun-krydret kylling og tilføjet sprøde grøntsager som gulerod, kål og edamame. Til sidst har vi toppet den med en sticky og sød satay-inspireret dressing.
Nok til: 2 personer
Forberedelsestid: 15 min.
Tilberedningstid: 10 min.
Ingredienser:
Til denne power bowl skal du bruge:
- 250g kyllingebryst i tern
- 1 spsk. cajunkrydderi
- 1 gulerod, revet
- 4 spsk. edamame bønner
- 4 spsk. rødkål, strimlet
- 1/4 agurk, skåret i skiver
- 2-3 dl. fuldkornsris
- 1/2 lime, skåret i både
- Spray med fedtfattig olie
- Frisk koriander, til pynt
Til dressingen skal du bruge:
- 2 spsk. sojasauce
- 1 spsk. limesaft, friskpresset
- 1/2 spsk. risvineddike
- 1 tsk. honning
- 1 fed hvidløg, knust
- 1/2 spsk. sesamolie
- 20g peanutbutter, blødgjort
Sådan gør du:
1. Krydr kyllingen med cajun-krydderier og giv den et godt pust fedtfattig oliespray. Bland det hele godt.
2. Varm en stegepande, spray den med fedtfattig oliespray og læg kyllingestykkerne på panden. Steg i 8-10 minutter og vend regelmæssigt, indtil kyllingestykkerne er gennemstegt.
3. Samtidig pisker du ingredienserne til dressingen sammen. Tilføj 1 tsk vand ad gangen indtil dressingen har den ønskede konsistens. Sæt den i køleskabet, indtil den skal serveres.
4. Put revet gulerod, edamame bønner, rødkål, agurk og ris i en plastikbeholder, hvis retten er til food prep, eller en serveringsskål, hvis den skal serveres nu, og anret den tilberedte kylling på toppen.
5. Pynt med frisk koriander og en limebåd og hæld peanutbutter over.
Tip: Hvis du laver retten som del af din food prep, er det en god idé at opbevare din dressing og dine grøntsager hver for sig, for at holde grøntsagerne friske og sprøde. Hæld dressingen over, når du er klar til at spise.