Gå til hovedindhold

Inspiration

Big Mac salat

Hvis du elsker en McDonald's Big Mac, bliver det her din nye yndlingssalat. Ikke alene smager den fantastisk, men den er også perfekt til at stille fastfood-trangen, hvis du arbejder på et vægttab.

Vores Big Mac salat er en proteinrig og sundere version af den klassiske fastfood-burger med færre kulhydrater, mindre fedt og kun 356 kalorier per portion. Desuden gør den det nemmere at få din daglige ration af frugt og grønt, da den er fyldt med 4 ud af dine 5 daglige stykker grønt.

 

Nok til: 2 personer.

Forberedelsestid: 10 minutter.

Tilberedningstid: 30 minutter.

 

Ingredienser:

Til en Big Mac salat skal du bruge:

  • 100g kartofler skåret i tern
  • 1 tsk paprika
  • 250g magert hakket oksekød
  • 2 tsk Worcestershire sauce
  • 4 håndfulde strimlet romaine salat
  • 12 cherrytomater skåret i halve
  • ½ agurk, uden kerner og skåret i tern
  • 2 radiser, hakket
  • ½ rødløg, hakket
  • 1 syltet agurk, skåret i skiver
  • 40g revet cheddarost, helst fedtreduceret
  • Fedtfattig oliespray
  • Salt og peber

 

Til Big Mac saucen skal du bruge:

  • 2 spsk light mayonnaise
  • 1 spsk ketchup (med så lidt sukker i som muligt)
  • 1 spsk sennep
  • 2 tsk saft fra glasset med syltede agurker
  • 1 syltet agurk skåret i små tern
  • 1 tsk paprika
  • ½ tsk hvidløgspulver
  • Et nip salt

 

Fremgangsmåde:

Forvarm din ovn til 200°c

  1. Bland alle ingredienserne til Big Mac saucen i en skål og rør godt sammen. Smag til og lad den køle ned i køleskabet, indtil den skal serveres.
  2. Læg kartoffeltern i en skål og drys dem med paprika, salt og peber. Spray dem med fedtfattig oliespray og bland det hele godt sammen.
  3. Læg kartoflerne i en bradepande og bag dem i ovnen i 20-22 minutter. Alternativt kan du give dem 15-18 minutter i airfryeren ved 200°c. Ryst kartoflerne halvvejs igennem og bag dem, indtil de er gyldenbrune.
  4. Spray en stegepande med fedtfattig oliespray og steg det magre oksekød, indtil det næsten er brunet.
  5. Tilføj Worcestershire sauce til oksekødet og fortsæt med at stege, indtil kødet er gennemstegt.
  6. Fordel salaten i to serveringsskåle og tilføj tomater, agurk, radiser, rødløg.
  7. Når de sprøde kartofler og det hakkede oksekød er tilberedt, anretter du det oven på salaten. Tilføj sylteagurker og ost, og hæld Big Mac saucen over.

 

Tip:

Du kan gemme eventuelle rester i køleskabet og opbevare dem i op til 3 dage. Det er fantastisk til måltidsforberedelse eller meal prep, men det er bedst at holde dressing og salat adskilt for at forhindre, at salaten bliver slatten. Så skal den bare hældes på, når du er klar til at spise.